Perfekt marineret kød - sådan!

For at en marinade skal fungere perfekt, er det vigtigt, at smagen er nøje afstemt og passer til det kød, du marinerer. Mens nogle smage går fortrinligt sammen med svinekød eller lam, fungerer andre bedst til kylling eller oksekød. Andre igen egner sig til det meste. Instant Taste har marinader til ethvert behov. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan du marinerer dig til det perfekte stykke kød.

Du har sikkert prøvet det: At få serveret et stykke kød så smækfyldt med smag, at englene synger om kap. Og du har formentlig også prøvet det modsatte; et stykke kød uden nogen særlig smag. Hemmeligheden bag masser af smag i kødet er marinade. En perfekt tilsmagt marinade kan bringe kødet til et helt nyt niveau, uanset om der er tale om kylling, lam, okse-, svine- eller vildtkød. Brug eventuelt marinaden til at udfordre de traditionelle smage og bidrage med lidt forandring til ’gamle travere’.

Tilberedningsmetoden er ikke det vigtigste
Du kan bruge marinader, når du griller, når du pandesteger, eller når du tilbereder dit kød i ovnen – tilberedningsmetoden er ikke det vigtigste, når det gælder om at sætte smagen i fokus. Når du bruger marinader fra Instant Taste behøver du desuden ikke at marinere dit kød i timevis i forvejen, som det er tilfældet med traditionelle marinader; marinadepistolen gør nemlig, at du kan ’skyde’ marinaden ind i kødet umiddelbart før tilberedning. Samtidig kan du bruge forskellige marinader til det samme selskab, hvis nogle har andre præferencer, da det er nemt at skifte mellem marinaderne.

Sådan gør du
Vælg den eller de marinader ud, du vil bruge til at marinere kødet med. Lad marinadepistolen, og skyd marinaden ind i kødet, til du er sikker på, at marinaden er trængt godt ind i kødet. Tilbered som sædvanligt.

Ved at injicere marinaden ind i kødet sikrer du dels masser af smag, dels utrolig saftigt og mørt kød. Samtidig undgår du marinade, der drypper af og brænder på under tilberedningen. Brugen af Instant Taste Marinade-pistolen og -marinaderne er både hurtig og nem, og så giver de en fantastisk smag. Marinaderne er oliebaserede og lavet på 100 pct. naturlige råvarer. Og husk: Hvis du ikke bruger al marinaden, kan du gemme resten i køleskabet.

Marinaderne
Når man selv laver marinaden til sit kød, kan man følge en opskrift slavisk eller røre noget sammen på slump. Ofte er det sidstnævnte metode, der bruges, og med lidt held bliver resultatet ganske udmærket. Men med marinader fra Instant Taste er du sikker på, at smagen sidder lige i skabet – hver gang! 

Her kan du se en oversigt over, hvilke marinader der egner sig særlig godt til de forskellige typer kød. Der er både de klassiske og velkendte marinader og nogle med lidt mere spræl i. Du vælger selv – og du er naturligvis velkommen til at eksperimentere, som du har lyst. Forslagene til kødtyper er blot noget at gå ud fra.

Marinader til kylling
Et kyllingebryst ’au naturel’ er der ikke meget smag ved. Samtidig er det et meget fedtfattigt stykke kød, så en marinade kan i dén grad gøre underværker. Brug Instant Tastes marinader med lakrids-chili, Barbeque, Whisky eller indisk karry for at få mest mulig smag ud af din kylling.

Marinader til svinekød
Svinekød er i vid udstrækning et fedtfattigt stykke kød, ligesom kyllingebrystet. Det gør det nemt at variere smagen og trække den i den retning, som netop du foretrækker. Du kan med fordel bruge Instant Tastes Barbeque-, Lakrids-chili-, Chili-chipotle- eller Whisky-marinader for at få et gevaldigt smags-boost.

Marinader til oksekød
Oksekød er en sikker vinder på grillen, og med den rette marinade (og naturligvis en perfekt tilberedning) kan smagen gå fra god til uovertruffen. Instant Taste-marinaderne med Barbeque, peber, rosmarin-hvidløg, Whisky og chili-chipotle er perfekte til formålet.

Marinader til lam
Lammekød er lækkert i flere forskellige versioner, og alt efter valg af krydderier kan det smage af østens hemmeligheder eller Middelhavets mystik. Gå efter Instant Tastes marinader med rosmarin-hvidløg eller lakrids-chili for at få mest mulig smag ud af det lækre kød.