Mange slags kød bliver kun bedre af at ligge i en god marinade, men for at smagen for alvor skal trænge ind, skal man være ude i god tid.
Det giver ikke plads til megen spontanitet, og resultatet bliver derfor ofte marinering med minimal effekt, eller branket kød.
Med Marinadepistolen Instant Taste er det slut med middelmådige marinader. Den giver dit kød masser af smag i et snuptag, fordi marinaden injiceres i kødet frem for at lægges udenpå.
For nogle år tilbage fik Michael Kaastrup, uddannet slagter og grill-entusiast, en ide.
I sit arbejde som slagtermester injektionsmarinerede han ofte kødet, for at give det ekstra smag, saft og kraft.
Den teknik ville han gerne gøre til allemandseje, så alle kunne få mulighed for at marinere deres kød på den rigtige måde og dermed få fantastisk smag i hver eneste mundfuld. Sammen med Karsten Saugstrup, indehaver af design- og brandingbureauet NNON, blev Instant Taste skabt. I dag er det Karsten Saugstrup, der driver virksomheden Instant Taste, sammen med Thure Stagstrup.
Instant Taste gør det legende let at få fantastisk smag i kødet – også for alle os, der ikke er slagtermestre. Du kan udskifte marinaderne efter smag, så hver person omkring bordet kan få sin helt egen smagsvariant. Pt. findes der syv forskellige marinader, der alle er oliebaserede og fremstillet med 100 % rene råvarer, og som kan holde sig, hvis du ikke bruger det hele på én aften. Instant Taste er designet med fødevarehygiejnen i fokus, og er en sjov, spændende nyhed for alle os, der elsker god mad med masser af smag.
• Pebermarinade: Klassisk smag, velegnet til alle typer kød
• Chipotle-chili: Stærk marinade med en afrundet røgsmag, velegnet til alle typer kød
• Rosmarin og hvidløg: Klassisk smag, velegnet til alle typer kød
• Indisk karry: Karakteristisk smag af karry, specielt velegnet til lyse kødtyper som kylling, svinekød og lam.
• Lakrids og chili: Stærk smag med et twist af lakrids, særdeles velegnet til oksekød, vildt og andet mørkt kød
• Barbecue: Klassisk smag, velegnet til alle typer kød
• Whisky: Klassisk markant smag, velegnet til alle typer kød